50 72 26 50 Kontakt@ttaa.dk

Nybyggeri i Egå fortsætter..

tidenstømrer-nybyg-med-vinduer

Stor forvandling med lækre materialer

Tjek lige de her fede vinduer ud! Sammen med træbeklædningen har de givet byggeriet et kæmpe løft, og der er ikke længe til, at vi kan krydse dette projekt af som færdigt. Siden sidst er byggeriet udvidet med..:

Tagpap og detaljer

  • Vinduer
  • Døre
  • Beklædning i ægte træ
  • Træbehandling
  • Loftplader i Troldtekt for god akustik
  • Vægge indendørs i fibergips
  • Maling af alle vægge
Tidenstømrer-nybyg
Herfra forventer vi at være færdige efter 4 uger. Det eneste vi nu mangler, i store træk, er så at få lagt gulve, murerarbejde og sidste finish. Gulve forventes at være lagt i løbet af den første uge. Det bliver så godt! Vi svarer meget gerne på spørgsmål om fremgangsmåde og materialer, så skriv endelig til os på kontakt@ttaa.dk

Nybyg i Egå

Udsigt til vinduer til udsigt

Som I kan se på billederne, er der sket meget på nybyggeriet i Egå hen over sommeren. Alt er gået nææææsten planmæssigt, for en af vores hårdtarbejdende tømrere var så uheldig at falde og brække albuen undervejs. ”ONE MAN DOWN” betød egentlig ”bare”, at vi andre måtte arbejde det ekstra, og nu er vi så med planen igen. Dejligt. Vi har vores mand tilbage på byggepladsen igen i fin form, men vi passer lige lidt ekstra på ham, det er klart 🙂

TIdens Tømrer skilt
TIdens Tømrer uden vinduer

Nu er der omtrent 14 dage, til vi sætter vinduer og beklædning op. Det bliver super fedt. I næsten hele køkkenalrummets side får vi store vinduer i, så det kan kun blive rigtig lækkert. Det kommer til at give både et fantastisk lys i rummet og kig til den dejlige natur i området. Vi kan vist godt sige, vi er lidt misundelige 😉

Glæd jer til at se billeder snart!

Fra sokkel til rejsegilde på 1 uge

Tidens Tømrer til rejsegilde

Fra sokkel til rejsegilde på 1 uge

Nybyggeriet i Egå skrider frem med hastige skridt, og det er dejligt endelig at få det op i højderne, så man rigtigt føler, man kan se resultater.

Vi bygger i et område, hvor jordens type sætter krav til et ekstra stærkt fundament, og det betyder selvfølgelig, at det er en del af projektet, vi har brugt rigtig lang tid på, og som godt kan trække tænder ud. Især fordi man visuelt på overfladen ikke ser de store fremskridt i starten. MEN det er arbejde, der er nødvendigt for, at huset holder sig stærkt i mange år, og der går vi selvfølgelig ikke på kompromis.

Nu blev det så endelig tid til at sætte spær op – mega fedt! Også dejligt for ejeren at se, der rigtigt sker noget, og han kan rigtigt fornemme rummene nu.

Og ikke mindst betød opsætningen af de sidste spær jo REJSEGILDE, YEAAH! Fedt byggeri i fede omgivelser, kanon vejr, lækker mad og lækkert selskab til at fejre det – hvad mere kunne man ønske sig?

Stort flueben hermed sat ved succesfuldt rejsegilde. Videre til næste milepæl i projektet. Følg med J

Tidens Tømrer er med til rejsegilde
Tidens Tømrer og familien fejrer rejsegilde

Byggeri af nyt hus

Nyt hus på vej i Egå

Sommerprojekt 2018: Nyt hus på vej i Egå

Super spændende projekt, vi har gang i lige nu. Et stort arbejde og et VAAARMT arbejde i sommersolen, men det er samtidig de her større projekter, vi synes er aller fedest.

Vi bygger et nyt hus i et hyggeligt sommerhusområde i Egå. 153 kvadratmeter 1-planshus.

Den næste milepæl, vi kan se frem til, er rejsegilde i denne uge. Mega fedt, så kan man for alvor se, at projektet skrider frem. Ejeren sætter det sidste spær op på dagen for gildet, som det er traditionen, og det skal fejres i stor stil med familie, venner, og alt hvad der hører til et ”rigtigt” rejsegilde. Traditioner er en god ting. 😉

Indtil videre er fundamentet og omridsene lagt for husets rum, som bl.a. omfatter

  • Stort, åbent køkkenalrum
  • 3 soveværelser, herunder master bedroom med walk-in
  • 2 badeværelser

Og noget af det absolut lækreste bliver to store glaspartier i køkkenalrummet ud til haven. Helt oplagt i sådan et dejligt naturområde.

Det bliver super fedt! Ejeren glæder sig meget, og vi har et godt, tæt samarbejde, så det er jo fuldstændig, som man kunne ønske sig.

Følg endelig med, som byggeriet skrider frem, her på bloggen.

Nyt hus
Nybyggeri